Sikker Spiller

Kampagne ”Sikker Spiller” 

SSP Jammerbugt har lavet en kampagne, hvor vi uddeler webcam-sliders til alle elever fra 6. klasse og op på kommunes folkeskoler samt friskoler, desuden uddeles den på alle ungdomsuddannelserne Fjerritslev Gymnasium,  Jammerbugt Produktionsskole og VUC Jammerbugt. Der opsættes desuden plakater på alle skoler og uddannelsesinstitutioner samt der bliver lanceret en kort kampagnefilm, der sætter fokus på sikkerhed foran skærmen.  
 
 

TAG ANSVAR OG PAS PÅ DIG SELV!

​Vi ved det godt - beskyttelse er vigtigt. Men når man først er i gang, så er det cirka det sidste, man har lyst til at bekymre sig om!

Få 5 enkle råd til, hvordan du beskytter dig imod overvågning, virus og angreb på nettet.

 

FEM GODE RÅD OM INTERNETSIKKERHED

BRUG EN WEBCAM-SLIDER
Der findes mange programmer, som kan holde øje med dig igennem dit webcam. Med webcam-slideren er du sikker på, at ingen kigger med, når du sidder foran skærmen.

HOLD PÅ EN HEMMELIGHED
Lige meget hvor søde, rare og hjælpsomme folk du møder online er, så skal du aldrig dele dit password med dem.  Den eneste person som skal kende dit password er dig!

AKTIVÉR OG OPDATÉR
Sørg for, at dit anti-virus- software, styresystem og apps altid er aktiveret og opdateret. Det hjælper med at holde ubudne gæster ude.

PRIVATLIVET ER PRIVAT
Du skal aldrig dele private informationer (fx adresse, telefonnummer eller fødselsdato) med nogen, du møder på nettet.

TÆNK DIG OM
Hvis en hjemmeside, et program eller en person lover noget, der lyder for godt til at være sandt, så er det sikkert også tilfældet! Brug din sunde fornuft, når du er online.

Link:
Sikker Spiller