Cykelbane
Jammerbugt Kommune har en cykelbane målrettet primært elever i 4. - 6. klasse, hvor eleverne kan få udfordret og trænet deres manøvrefærdigheder på deres cykel.Cykelbanen består af letvægtsdele, der forholdsvis nemt samles til i alt ti øvelser. Den kan stilles op ude og inde og kræver minimum 10x20 meter. Afsæt 15-20 minutter til at sætte banen op, og eleverne kan sagtens hjælpe til med opsætningen.
Cykelbanen er udviklet, så den passer til børn i alderen 10-12 år. Men også større børn, der ikke har så meget erfaring med at cykle, kan have glæde af den.
Cykelbanen kan bookes hos:
SSP-leder Tommy Mogensen
Telefon: 4191 1571
Mail: tmm@jammerbugt.dk
Hent opstillings- og brugsvejledning.
Hvis I har lyst til at få lidt konkurrence ind i træningen, er der i brugsvejledningen en idé til et pointsystem og du kan hente et pointskema på www.sikkertrafik.dk. Det vil være oplagt at gøre brug af idrætstimerne, når banen skal i brug. Ligeledes vil cykelbanen være en god fysisk aktivitet til en trafik- eller bevægelsestemadag.