Sjov Lørdag i Jetsmark Hallerne

Sjov Lørdag 

Sjov Lørdag er et arrangement, der holdes minimum en gang om året i Jetsmark Hallen mellem Kaas og Pandrup. Arrangementet blev startet i 1995 i et samarbejde mellem lokale foreninger og organisationer, Jetsmark Hallen, Ungdomsskolen og SSP-udvalget i daværende Pandrup Kommune.

Sjov Lørdag er et tilbud til alle børn og unge om en aktiv lørdag aften, hvor man mødes og ”hænger ud ” med vennerne, til en aften fyldt med aktiviteter. Sjov lørdag er for børn i anden klasse og op.Der er fokus på bevægelse, fællesskab, hygge, leg, udfordringer, spil og meget mere. Mød en forening og prøv deres aktivitet. Er du ikke foreningsaktiv finder du måske en ny interesse denne aften.

Aktiviteter
Begge haller, hvor alle redskaber, springmadrasser, bolde og net er stillet op. Der er mulighed for alle slags boldspil, badminton, spring og meget mere. Hyggehjørnet i cafeteriaet er et lækkert sted, hvor man kan tage en pause, med musik, spil og TV.

Alle faciliteter i Jetsmark Hallen er i brug - begge idrætshaller, svømmehallen, skydebanen mm. -og er indrettet som én stor legeplads. Eksempler på aktiviteter igennem tiden er: badminton, badning, bordtennis, brætspil, diskotek, dykning, ”Fangerne på Fortet”, fodboldbane, hockey, hoppeborge, modelflyvere, rodeotyr, skydning og meget mere – dog altid afhængig af hvilke foreninger, der stiller op og deltager i Sjov Lørdag. Aktiviteterne bemandes af de deltagende foreninger og andre frivillige hjælpere.

 


PR – reklame for Sjov Lørdag:
Alle Jammerbugt Kommunes skoler for tilsendt materiale til ophæng på skolen og til at lægge på skolens intranet.

  • Praktiske informationer om Sjov Lørdag:• Afvikles mindst en gang årligt i Jetsmark Hallen
  • Alderen er 8 – 17 år
  • Tidsrammen er kl. 19 – 23
  • Fast entre pris kr. 50,00
  • Rammen er Jetsmark Hallen
  • Involvering af de lokale foreninger
  • Jetsmark Hallen, Jammerbugt Ungdomsskole og SSP Jammerbugt deltager i arrangementet 


Tryghed
Der er altid voksne til stede, som sammen med personalet hjælper med diverse aktiviteter og træder til, hvis der skal pustes på et knæ. Så alle forældre kan være ganske rolige, vi skal nok passe godt på jeres børn.